13. Digital Detox - på vej!
Læg telefonen fra dig og tag en "digital detox".
Et lille rum for 1-2 personer, der inviterer til at lægge telefonen fra sig, lukke øjnene og være til stede. Her kan man lytte til vinden og bladenes raslen, mærke den friske luft og opleve naturen. Et sted at trække sig tilbage, finde ro og vende opmærksomheden tilbage mod sig selv.
Tre identiske pavilloner placeres i en naturlig lysning i skoven. De enkle konstruktioner indgår nænsomt i omgivelserne og skaber hver især et afgrænset rum for ophold og fordybelse.
Den skrå flade fungerer både som en stabiliserende konstruktiv komponent og som en væg, man kan læne sig op ad. Herfra kan blikket løftes mod ovenlyset – et åbent kig i den mindste tagflade, der skaber en direkte forbindelse mellem rummet og himlen.
Tagfladerne beklædes med tagpap og afsluttes med en enkel drypnæse i zink. Regnvand fra tagfladerne afvandes direkte til terræn.
Skulpturen forventes realiseret i løbet af efteråret 2026.
Foto: AI visualisering.