Kom med til fotoworkshop
Kom med arkitekturfotograf Helene Høyer Mikkelsen og Arkitektskolen Aarhus på fotovandring og workshop i tre ikoniske betonbyggerier: Journalisthøjskolen, Danmarks Radio og Børglumkollegiet.
Alle med interesse for fotografi kan deltage i denne fotoworkshop, der går tæt på den karakteristiske brutalistiske arkitektur med de rå, upolerede betonflader og den minimalistiske æstetik.
Workshoppen afsluttes med en særudstilling af deltagernes fotoværk-er i Vandrehallen i nye KulturhusBunkeren.
Hvad kan du forvente?
Du får som deltager ny viden om betonarkitektur og afprøver fotografiske greb. Helene guider undervejs om eksempelvis:
- Fotografiet som redskab til at skildre et sted og en rumlig oplevelse
- Indramning og beskæring - stedets visuelle detaljer og helhed
- Beton som kontrastfyldt motiv
Tilmelding
Der er et begrænset antal pladser, der fordeles efter først-til-mølle-princippet.
Tilmelding sker via mail til:
ARKITEKTURFOTOWORKSHOP@AARCH.DK